På Generalforsamlingen 2023 modtog Kurt Villy Svendsen prisen som årets postkortsamler
Begrundelsen lyder:
Kurt har gennem mange år formået at fortælle og underholde
store og små med sine finurlige indslag om livet i den lille flække
til Hadsten, set og fortalt gennem en flot lokalhistorisk
postkortsamling.
Mange grin og smil har han givet sine trofaste læsere, når han
har underholdt med oplevelser og fortællinger fra lokalområdet
med en forbavsende skarp og detaljeret hukommelse.
Han har formået at tage lokalhistorien til nye højder, når han
bruger bagsiden af postkortet til at holde styr på indbyggernes liv
og levned, det er faktisk som om, jeg nærmest kender
indbyggerne i Hadsten for mere end 100 år siden.
Udover disse fornemme fortælletekniske kvaliteter er Kurt også
en god kammerat, som altid står parat med hjælp, hvis man bøvler med et postkort.
Et stort tillykke fra hele Postkortklubben!!